![]()
|
KVINDEHÆNDERREJSER Foreningen Cykler til Senegal arrangerede Massage- og håndarbejdsrejse til Senegal 3 gange sidst i 2007. Det var et møde mellem kvinder og kulturer i landsbyen Faoune i det sydlige Senegal.
Rejser: 1.Kvindehænderrejse, i januar 2005, deltog 8 nordiske kvinder og 8 senegalesiske matroner (barfodsjordmødre). Vi boede i hytter ved floden Bambali, De fem kursusdage bestod af massage, zoneterapi, akupressur, qi gong og perlebroderi. Alt dette foregik på den røde afrikanske jord, i skyggen af et stråtag. 2. Kvindehænderrejse januar 2006, var vi 10 nordiske kvinder og 10 senegalesiske matroner og alfabetiseringslærere. Kurset blev afholdt i Kvindehuset i landsbyen Faoune. De fem kursusdage indeholdt denne gang massage, akupressur, to lokale underviste i malariaforebyggelse og naturmedicin. Til daglig fungerer Kvindehuset som aktivitetshus for kvinder, hvor de bl.a. lærer at sy og væve. 3. rejse 2007 12 nordiske kvinder var med ved det sidste og afsluttende kursus. De lokale kvinder fik diplomer på deres massageuddannelse. I 2007 blev der afholdt et massagekursus for mændene i Faoune, 14 mænd meldte sig, høj og lav, ung og gammel. 2. kursus finder sted nu december 2007.
Om rejserne: Vores rejser er på græsrods-og venskabsplan, vi bliver mødt med vestafrikansk gæstfrihed og varme. På tværs af sprog og kultur opstår et intenst og nærværende samvær mellem hvide og sorte kvinder. Vi oplever hverdag og fest, sorg og glæde. Vi bor i enkle hytter og primitive sanitære forhold. Udover kurserne skal vi opleve dans og musik, bade i det store Atlanterhav, ture ud over bushen, på cykel eller i bil, gå på marked, mærke den afrikanske puls og få den ind under huden
Praktiske oplysninger: 2008 rejse: 10. januar Pris kr. ca.11.200,- for 2 uger. Beløbet dækker: Flyrejse til Banjul i Gambia og transport til og i Senegal, kost og logi. Rejsen kan forlænges 1-2 uger, man skal da påregne med en merudgift på ca. 1600-2000 kr. pr. uge. Rejseleder er Mariama Guldagger, forkvinde for Cykler til Senegal, sygeplejerske, foredragsholder, muslimsk 3. kone i Senegal og Jytte Ekvall. Informationsmøde: Før rejsen mødes vi og giver informationer samt snakker om praktiske ting. Vi vil vise lysbilleder fra vores tidligere rejser.
OBS.! Du er selv ansvarlig for forsikring og relevante vaccinationer. Derudover skal du være indstillet på, at livet i området er en udfordring og umuligt at planlægge. Vi lever under meget enkle forhold og opstår der sygdom, er sundhedsvæsenet primitivt.
Ring eller mail for mere information til:
Jytte Ekvall tlf. 38608611 mail: jytte_ekvall@hotmail.com Læs mere under: Artikler (indlæg nr. 2, "Kvindehænder i Afrika")
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||