Cykler til Senegal
Kultur- Tema- og Venskabsrejser.
Få en oplevelse for livet
Vi arrangerer hver vinter rejser til Gambia og Senegal. Kontakt foreningen eller mød op til et af vores arrangementer og mød tidligere rejsedeltagere.
På rejserne bor vi i nogle af COLUFIFA's landsbyer, hvor vi overnatter i lokale gæstehytter.
Vi besøger projekterne, deltager i forskellige aktiviteter og i det daglige landsbyliv. Vi oplever livet i et muslimsk land.
Blandt andet ser vi nytten af vores arbejde i Danmark med at indsamle og sende ting derned. Vi sejler på floden og besøger lokale markeder. Turene slutter med nogle dage ved havet.
Sara 24 år fortæller fra rejsen i februar 2005:
"Vi er cyklet til Bambaly, en landsby ved en stor flod,som vi allerede har været ude at sejle på i udhulede træstammer.
I går aftes sad vi og fortalte historier til langt ud på aftenen.
Afrikanerne fortalte gåder og dilemmaeventyr, og vi kunne så bidrage med nogle nordiske folkeeventyr.
Senere er vi tilbage i Faoune, som nu nærmest føles som vores andet hjem.
Lige meget hvor man går hen, møder man en man kender, og skal lige sludre lidt.
Det er fantastisk og jeg har bestemt ikke lyst til at sige farvel til værtsfamilien, blæse sæbebobler og tage billeder af dem for sidste gang."
Læs også beretningen fra den seneste rejse under Artikler (indlæg nr. 4: "Venskabsrejse i Senegal og Gambia")
|
|
Ankomst til en landsby
| Vi venter på frokosten
|
Studierejser og længerevarende ophold
Sygeplejerske Jutta Madsen arbejdede i Guinea Conacry fra oktober 2006 og 6 måneder frem hos den lokale sygeplejerske Keita i landsbyen Finela.
Hvis du har lyst til en individuel rejse, hvor du arbejder for COLUFIFA eller er interesseret i et studieophold, hjælper vi gerne med at arrangere dette:Vil du gerne vide mere, så ring til:
Jytte Ekvall 38608611 eller Mariama Elise 47 52 95 13.
Arbejds- og venskabsrejse
Januar 2008 rejste Eli Lykke og Margrethe Gybel til Faoune for at igangsætte renovering af Colufifas gæstehytterne. De havde samlet penge ind i Danmark, og der blev sendt en kasse værktøj med containeren. I løbet af en måned færddiggjorte Eli og Margrethe sammen med 4 lokale håndværkere og Colufifa, en hytte med plads til 5 gæster. Der blev skiftet loft, malet overalt, sat senge, bord, stole i stand. Udenfor hytten blev der støbt fundament og en bred trappe som viste sig at blive et hyggeligt samlingssted. Vi samler stadigvæk penge ind til renovering af de resterende hytter i Faoune.
Kontaktes: eli.lykke@gmail.com. Billeder fra turen, klik: Billeder fra turen:
Om rejserne
Vores rejser er på græsrods- og venskabsplan. Vi bor i hytter med hul i jorden som toilet og tager brusebad med vand i en spand. Vi cykler og går, oplever hverdag og fest, møder sorg og fattigdom omgivet af vestafrikansk varme og gæstfrihed.
Praktiske oplysninger
Inden afrejsen mødes vi herhjemme for at lære hinanden at kende og få Vestafrika ind under huden.
Vi vil bl. a. vise lysbilleder fra tidligere rejser.
OBS.!
Du er selv ansvarlig for forsikringer og vaccinationer.
Derudover skal du være indstillet på, at livet i landsbyen er en udfordring og umuligt at planlægge.
Vi lever under meget enkle forhold og opstår der sygdom er sundhedsvæsenet primitivt.
Henvendelser om rejser til: Jytte Ekvall 38608611, rejser2@cyklertilsenegal.dk
|